LOCAL FOOD ACADEMY

Lokale fødevarer kan mere end vi tror.
Det handler blot om at forstå potentialet og arbejde strategisk med emnet.

Local Food Academy er sat i verden, for at inspirerer og klæde på til at få sat arbejdet i gang rundt omkring i landet, så frugterne kan høstes.

Lokale fødevarer gør mange af landets egne og områder særlige. De er derude, lige rundt om hjørnet. Lad os udnytte det og få dem brugt på den rigtige måde. Så vil de give værdi tilbage til lokalsamfundet og tiltrække iværksætteri, arbejdspladser, turisme, uddannelse og bosætning i langt højere grad end nu.

Jesper Zeihlund har gennem sit mangeårige arbejde med lokale fødevarer fået øjnene op for, at lokale fødevarer kan bruges i en meget bredere sammenhæng end vi går og tror. Lokale fødevarer er mere end blot kartofler og gulerødder fra nabogården – det er en hel logik – en ny måde at tænke på. De lokale fødevarer kan og skal tænkes ind i et samfundssystem, for så kan de være med til at løse udfordringer og løfte essentielle områder for de forskellige egne i landet.

Lyder det for godt til at være sandt? Måske – men ikke desto mindre kan det lade sig gøre. Det kræver et strategisk og vedholdende arbejde og øremærket økonomi – og den investering kan betale sig i sidste ende.

I Odsherred lykkedes det fx at løfte uddannelsesområdet ved hjælp af lokale fødevarer, fordi arbejdet fra politisk hold blev prioriteret og der blev fra starten lagt en strategi. Jesper Zeihlund var med til at stå i spidsen for den indsats. Den såkaldte ”Odsherred model”.
Han vil nu i en række kursus moduler under Local Food Academy dele sin vision, viden og erfaring om lokale fødevarer med jer.

Local Food Academy præsenterer nyeste viden på området og konkrete eksempler på lokal opfindsomhed, der virker. Vi ser på cases fra virkelighedens verden og sender alle hjem med ny inspiration til, hvordan man kan arbejde med lokale fødevarer på egen egn, så potentialet kan høstes.
I al undervisning lægges der vægt på praktisk erfaring og virkelige cases både fra undervisere og deltagere.

aeblepix2 400x492 1

MASTERCLASS

aeble

# BASIS

Local Food Mind løfter sløret for en helt ny måde at tænke på, og arbejde med lokale fødevarer på.

MASTERCLASS

aeble

# STRATEGI

Hvordan laver man en lokal fødevarestrategi for et specifikt område? Vi folder værktøjskassen ud og hjælper i gang.

MASTERCLASS

aeble

# IMPLEMENTERING

Hvordan kommer den lokale fødevarestrategi ud og leve? Der skal pustes liv i strategien og de største faldgruber skal undgås.