Selvforsyning er den fundamentale version af lokale fødevarer!

”Jeg synes, selvforsyningstanken trænger til at blive taget ud af højbedssegmentet og set i et større perspektiv! I gamle dage var selvforsyning en selvstændig disciplin og nærmest en nødvendighed, men i dag bliver selvforsyning mest betragtet som et hyggeprojekt i haven. Her kan man godt lære af historien!” lyder det fra Jesper Zeihlund, der er direktør i Nationalt Center for Lokale Fødevarer (NCLF).
Han uddyber: ”Selvforsyningstanken er den mest fundamentale version af lokale fødevarer, der findes. Vi ser en stærkt stigende trend i disse år, hvor især restauranter og store institutioner begynder at arbejde med en vis grad af selvforsyning og hjemmedyrkning, men selvforsyning kan sagtens tænkes ind i større sammenhænge og lokale fællesskaber, ligesom man gjorde engang.”

Sindssyg fremadsynet for 100 år siden
Og det er NCLF gået i gang med. Sammen med Grundejerforeningen i Annebergparken i Nykøbing Sjælland, har NCLF taget de første skridt til at genskabe dele af den banebrydende tænkning indenfor selvforsyning og planteavl, som gartner Emil Valdemar Hardy-Hansen skabte allerede i 1917.

Bygningerne i Annebergparken var dengang et sindssygehospital ved navn SNS Grønnegården med bl.a. egen brandstation, festsal, kirke, værksteder, barokhave og industrikøkken, og selvforsyningen var tænkt ind i helheden fra starten. I sin storhedstid boede her op til 1000 patienter, og der blev lavet mad til cirka 2000 mennesker om dagen, når også plejepersonalet og lægerne skulle spise med. Og alt, hvad der blev spist, kom fra SNS Grønnegårdens marker og plantager. Hospitalets egne lokalt dyrkede fødevarer var omdrejningspunktet, ikke blot for den mad, der blev tilberedt og spist, men også for patienternes behandling.

De beroligende omgivelser i naturen og det udendørs manuelle arbejde, hvor patienterne hjalp med fx at så, plante, høste, beskære og pløje som en del af en struktureret hverdag, var en stor del af behandlingen på en tid, hvor man ikke havde psykofarmaka. Hospitalet var der simpelthen for patienterne skyld.

6000 frugttræer blev plantet
Da SNS Grønnegårdens overgartner Emil Valdemar Hardy-Hansen blev ansat i 1917, var hans opgave at etablere hospitalets frugtplantage. Han skulle vise sig at blive en pionér indenfor dansk frugtavl, for hans tanker og omhyggelige arbejde med at skabe en helhedsplan for plantagen satte nye standarder for dansk frugtavl, og plantagen blev et tilløbsstykke.
Sammen med sin assistent gik Emil Valdemar Hardy-Hansen i gang med at udmåle og banke 6000 stokke ned, de gravede 6000 plantehuller, plantede og opbandt de 6000 frugttræer som var af sorterne Cox Orange, Pederstrup, Springgrove, Elmelund, Keswick Codlin, Pigeon, Cox’s Pomona, Belle fleur de France, Belle de Boskoop, Gravenstener, Frogmore Prolific og Bismarck.

Alle træer, der var af typen dværgtræer, blev plantet i foråret 1917 i lange rækker med seks meters afstand mellem rækkerne og tre meter mellem træerne på alle leder. Meget smukt så det ud, fortalte Emil Valdemar Hardy-Hansen selv i forbindelse med sine foredrag, kan man læse i kilderne fra det stedlige psykiatriske museum, hvor man kan dykke ned i den historiske baggrund for frugtplantagen, mellemkulturen, storkøkkenets brug af råvarerne og brugen af fysisk velfungerende patienter til at pleje, passe og høste afgrøderne.

Meningen med plantagen var, at den skulle beskæftige patienterne som en del af deres terapi, og i det hele taget var der masser af praktiske opgaver i det daglige, som patienterne gik til hånde med, så de havde en hverdag væk fra afdelingen. Nogle patienter hjalp plejerne med årstidens opgaver som fx at male havemøbler, hakke og skuffe grøntsager, mens andre fejede gader og tømte skraldespande. En del arbejdede på læderværkstedet, mens andre hjalp til med grøntsagerne og frugttræerne.
I dag er hospitalet lukket, og stedet præges af private ejere som f.eks. investor og filantrop Gitte Klausen, lejere, andelshavere, institutioner med både børn og voksne, indsatte og virksomheder, ligesom turister fra oplandet kommer forbi. I nogle af bygningerne finder man også Dansk Videnscenter for Tang, NCLF, Michelinkokken Claus Henriksens nye restaurant MOTA og en velfungerende fødevarehub, hvor bl.a. iværksætterne Isøre Is, Dansk Tang og Contempehrary holder til.

Tilbage til fremtiden med Grundejerforeningen
Derfor giver det god mening for Grundejerforeningen at søge tilbage til historien for at skabe en ny fremtid med selvdyrkede afgrøder, ved at genskabe den gamle frugtplantage i overensstemmelse med tidligere tider. Det er med til at bevare den kulturhistoriske arv, samtidig med at projektet er med til at gøre stedet endnu mere attraktivt for besøgende og beboere. NCLF støtter op med landbrugsfaglig viden, og LAG Midt-Nordvestsjælland har tildelt projektet et tilskud, resten finansieres af Grundejerforeningen i Annebergparken.
To af fællesarealerne er et areal på samlet cirka 9.000 m2 i Annebergparkens vestlige ende, tæt på og delvist oven i det sted, hvor æbleplantagen med de cirka 6000 træer blev plantet for over 100 år siden. I dag er området dækket af græs, buskads og af juletræer; træerne er otte meter høje og sprunget i skov. Hverken græs eller juletræer er inspirerende at se på, og derfor drømmer Grundejerforeningen om at anlægge en frugtlund, som både peger tilbage mod den historiske hospitalstid og peger fremad i selvforsyningens ånd, så fødevarer og lokal dyrkning kan hænge sammen med aktive borgeres moderne hverdagsliv.

Lokale æblesorter fra Odsherred
”De æblesorter, som Grundejerforeningen ønsker at der bliver plantet, skal være historiske sorter fra Egebjerg, Vallekilde og generelt fra Odsherred, og i øvrigt findes der også en eller flere sorter, som Emil Valdemar Hardy-Hansen benyttede sig af i den historiske plantages begyndelse. Han er en kendt historisk person i frugtavlerkredse, fordi han allerede for over 100 år siden gjorde sig mange fremsynede tanker om selvforsyning”, forklarer NCLF’s planteekspert Helene Meden Hansen.
Hun fortsætter: ”Sorterne er i forvejen pletvist spredt ud over området, men mange af træerne er ved at gå til af ælde. Med lidt dygtighed kan arealet blive en slags Odsherred æble-arboret, altså en forstbotanisk have, der primært rummer træer og buske af forskellige arter. Men for variationens skyld skal der være en blanding af træer, flest æbletræer, men også andre frugttræer som kirsebær, blomme, pære og enkelte kvæde og morbær.”

Biavl, børnehaveleg og brændelade
Tanken er, at udsatte borgere kan hjælpe med at vedligeholde dele af frugtlunden og at den lokale biavler-gruppe skal sætte stader op i umiddelbar nærhed. Frugtlunden kan levere frugt og grøntsager til indbyggere og institutioner, skabe en mindre produktion af most og marmelade til eget brug og måske også generere salg til begivenheder eller fødevarevirksomhederne i området. Samtidig kan man formidle lokalhistorie og øge områdets attraktionsværdi ved også at trække besøgende til den fine, gamle brændelade, som ligger lige ved siden af, og som er tænkt som et samlingssted for både de cirka 200 nuværende beboere og besøgende til sammenskudsgilder, udstillinger, æblemostweekend, børnehaveleg og koncerter.

Jesper Zeihlund afslutter: ”På trods af, at vi i Danmark historisk har haft en stor selvforsyningsprocent i store dele af forbrugsledet, har tiden udvandet vores kompetencer og konkrete driftsviden. Derfor er det super relevant at dykke ned i historien igen og få områdets stedbundne ressourcer inden for kulturhistorie, fødevarer, natur og friluftsliv i spil igen. På den måde vil projektet forhåbentlig være cirkulært på flere måder.”

Claus Marcussen har bidraget med fotomateriale fra arkivet på Nykøbing Sjællands Psykiatriske Museum.