MADBORGERHUSET X

Billede1

Et nyt initiativ fra JESPER ZEIHLUND Local Food Mind kommer efter sommerferien.

Gennem mange år har jeg længe haft en drøm om at rykke fokus på lokale fødevarer til en mere folkelig og lokal involverende bevægelse. Vi har i mange år haft en snak om lokale fødevarer, men desværre er det blevet en lidt for elitær sag, hvor rigtig mange almindelige Danskere ikke helt føler sig hjemme eller velkommen i.

Madborgerhuset er en hvis man skal sige det populært, en blanding af Højlunds forsamlingshus, En madskole, en lokal kulinarisk ambassade hvor lokale producenter har en platform at være på og tale fra

Analyser fra Blandt andet Madkulturen viser at rigtig mange Danskere gerne vil de lokale råvarer, men simpelthen ikke kan finde rundt i det.

Hvad skal der så ske helt konkret i et Madborgerhus ?

daylesford 221216 121021

Eksemplets magt vil jeg bruge her og fortælle om en uge i et Madborgerhus

Mandag kl 10 mødes nogle af de lokale grøntsagsproducenter med en gruppe køkkenfolk fra hovedstadens kantiner, til et kommercielt netværksmøde, der har til formål at få de lokale grøntsagsproducenter ind i 8 større kantiner i hovedstadsområdet

nclf madgoerdigglad

Mandag Eftermiddag mødes en gruppe lokale unge, der i stedet for at gå til sport går til Gastronomi. Det er unge mennesker der alle har en stor interesse i madkundskab, men vil gerne have et større kendskab til råvarer, tilberedning og gæsteoplevelser. De 12 unge laver et lækkert måltid basseret på sæsonens råvarer til 50 mennesker, der køber en spisebillet på nettet. Det dækker råvarer og løn til underviser

Tirsdag morgen starter 8 lokale fødevareproducenter uddannelsesforløb i oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Uddannelsen laves i samarbejde med den nationale brancheorganisation for loakle fødevarer, samt en lokal sparekasse.

Tirsdag Aften er der lukket workshop med en gruppe lokale forretningsdrivende, der har inviteret forretningsforbindelser til en hyggelig aften, med titlen – Dit lokale spisekammer – Lige så godt som Provence. Det 12 deltagere er først i køkkenet med en lokal dygtig kok, og senere på aftenen kommer de 8 lokale forretningsfolk inviterede medarbejdere med til bords til middag.

Onsdag formiddag mødes mødes en gruppe lokale fødevarer producenter til netværksmøde, med fokus på ESG og bæredygtigheds forståelse. Det laves i samarbejde med veletablerede videns partnere og producenternes brancheorganisation .

Onsdag Aften er der den ugentlige Folkelige samtale om det lokale spisekammer – Temaet i aften er hvorfor vi skal lade være med at spise mad der er rejst gennem hele Europa, Aftenens gæst er en lokal landmand, der fortæller om sin drøm om at lave mad til et lokalsamfund og sammen taler vi om hvordan vi kan få et mere lokalt på den almindelige tallerken en almindelig tirsdag. Aften starter med et enkelt måltid med råvarer fra den lokale landmand.

Torsdag middag mødes 15 unge landbrugsiværksættere til netværks/ uddannelsesforløb med udvalgte eksperter. De unge landmænd har efter endt landbrugsskole arbejdet videre med deres afgangsprojekt og har som mål at få et ført ud i livet på den ejendom som de nyligt har overtaget fra tidligere generation.

kost

Torsdag aften bliver stedet fyldt med unge der skal på pastakursus med en nyligt tilflytter fra Napoli. De laver sammen med Francesco en enkel pastaret, og nogle timer efter har de hver inviteret 4 venner hver til Pastaaften

Fredag er der iværksætterdag hele dagen – Vi har fra morgenstunden en række lokale producenter fra hele landet, der skal møde et ekspertpanel de selv har sammensat. Der er nogle der skal have juridisk Hjæl, nogle skal vide noget om ESG og Bæredygtighed, andre vil gerne have en investeringsplan, da de snart skal have eksterne investorer i deres virksomhed – vi slutter dagen med at inviterer en række forbrugere som skal give deres kommentar til de enkelte producenter.

Lørdag morgen starter her om sommeren med at lokale producenter stiller deres varer op til markedsdag og de lokale har efter et stykke tid lært at handle effektivt lokalt ind her – Der er både lokale grøntsager, mel, kød, øl, ost, brød og meget andet.

Lørdag kl 12 mødes de tilmeldte til lørdagens tema med ” Oldemors middagsmad” Det siger sig selv, at det handler om at unge tager med deres bedsteforældre i køkkenet og laver gammeldagsmad – Rigtig mange børn og unge elsker bedstes mad – Tarteletter, stegt flæsk og alt det andet fra det gamle bondekøkken. Det lokale museum fortæller under middagen om den lokale madkultur under middagen.

Søndag frokost er der folkekøkken – Jeg har altid været inspireret af den madkultur i Sydeuropa, hvor alle går ud og spiser stor frokost om søndagen – Vi har mere end 80 lokale , der har købt billet til frokosten – Selvfølgelig med en gennemgående fokus på de lokale producenters råvarer og deres sæson.

En lille fortælling om en tilfældig uge i et Madborgerhus – Madborgerhuset er en ide, hvor vi på bedste vis samler lokale fødevarer, virksomhederne bag dem, unge madinteresserede og almindelige lokale forbrugere høj og lav, rig og fattig, tyk eller tynd – Der er plads til alle i det lokale Madborgerhus

Om ikke så længe kan vi afslører den første lokation for Madborgerhuset X JESPER ZEIHLUND