Lokale fødevarer efter coronakrisen: Fra oplevelsesøkonomi til overlevelsesøkonomi

”Det kommer aldrig til at ske”. Sådan et statement vil man i fremtiden nok være ret varsom med at ytre, for på blot få uger har coronakrisen ændret hele verdenssituationen og allerede nu haft enorme konsekvenser, som ingen troede mulige.

Coronakrisen tvinger os til at tænke anderledes og finde nye forretningsformer og fremtidsscenarier, ikke mindst på fødevareområdet. I forvejen står produktionen af fødevarer over for en stor omstilling i bestræbelserne på at blive klimaneutral i 2050. Men kan vi allerede nu, med de erfaringer vi har gjort os de seneste uger, kigge mod en helt ny tilgang til hvordan, hvor og hvorfor vi dyrker vores fødevarer?

Selvforsyning på alle niveauer
Kunne man forestille sig en højere grad af selvforsyning? Ikke blot som nogle rækker persille bredt ud hjemme i den private køkkenhave eller nogle bundter gulerødder med top blandt de sympatiske storbyinitiativer, men også i større skala, så de lokale fødevarer dækker hele egne eller ligefrem hele landet?

Kan de lokale fødevarer hjælpe få os til at overleve?
For blot få uger siden kunne man tale i timevis om lokale fødevarer ud fra et oplevelsesøkonomisk synspunkt, og hvordan man skulle forædle råvarerne og tilføre dem ekstra værdi. Men i dag giver det mere mening at tale om overlevelsesøkonomi: Kan de lokale fødevarer hjælpe os med at overleve, både økonomisk, samfundsmæssigt og ud fra en ernæringsmæssig synsvinkel?

Globaliseringen er rystet
De færreste havde for kort tid set komme, at hele grundlaget for globaliseringen ville blive rystet, som vi nu ser det. Vi har fået øjnene op for, at systemer hænger sammen på måder, som vi næppe var så bevidste om i dagligdagen før nu, hvor det hele ændrer sig, og hvor mange industrier ramler.

Hvis transporten bryder sammen
Og hvad med fødevarerne? Nicheproducenterne og gastronomien er i krise, men har vi ingen fødevaremangel (endnu), og bortset fra enkelte hamstringstogter, meldes alt (foreløbig) under kontrol. Ingen sulter, og der er stadig varer på hylderne. Nogle producenter har endda for mange, fordi de ikke kan afsætte dem til restauranterne, der ikke har nogen gæster for øjeblikket. Men hvad nu hvis coronakrisen også går ud over transportsektoren og fødevarerne ikke kan nå frem?

Krigen mod corona
Frankrigs præsident har benævnt corona som en ”krig”. Det er en krig mod sundhedssystemet. Og som man ved, kan krige medføre problemer med at brødføde befolkningen, hvis alting bryder sammen.

Selvforsyning: Rabiat eller realist?
At tale om selvforsyning, og endda måske national selvforsyning, ville for blot et par uger siden blive anset som rabiat. Men i dag er man måske snarere realist, når man nu bringer det på bane?
Kunne man for eksempel forestille sig, at hospitaler og mindre lokalsamfund ikke blot har ekstra strømgeneratorer til at få gang i køkkenmaskinerne, hvis strømmen går, men også selv dyrker de grøntsager og korn, som køkkenmaskinerne skal bruges til?

Landbrugsjord til lokale fødevarer
Måske har kritikerne ret i, at det ikke giver mening i fremtiden at bruge vores landbrugsjord til at så afgrøder, der skal mætte svin, som afsættes i Kina.
Måske kunne man i stedet forestille sig at bruge landbrugsjorden til at så grøntsager og korn og opdrætte de dyr, som vi har brug for herhjemme, så vi ikke var så afhængige af den verdensøkonomi og globalisering, der pludselig har vist sig uforudsigelig skrøbelig?

Mon ikke, at man kan bidrage til at skabe flere arbejdspladser i udkantsområderne, hvis man breder selvforsyningsbegrebet ud og dyrker fødevarerne lokalt? Grøntsagerne kræver flere hænder end f.eks. kornafgrøder, og når værdikæden skal følge med, dvs. at råvarerne skal forarbejdes og afsættes, kan det ske primært med lokal arbejdskraft.

Godt for klima og lokalsamfund
Hvis vi også medregner gevinsterne for klimaet, når transport af både arbejdskraft og produkter reduceres, er ideen måske slet ikke så tosset.
Og før man affejer tankerne om fremtidens lokale og selvforsynende fødevaresystemer i Danmark, er én ting i hvert fald sikkert:
Vi skal være virkelig varsomme med at sige ”det kommer ikke til at ske”.