Landdistrikts udvikling med lokale fødevarer i praksis

Mit navn er Jesper Zeihlund. Jeg er Direktør for Local Food Mind og tidligere direktør for Nationalt Center for Lokale Fødevarer, der siden grundlæggelsen af centret i 2014, har arbejdet for en stærk lokal fødevarekultur i Odsherred. Og har derudover haft en del med hele området at gøre gennem de seneste 20 år i Østdanmark.

Jeg vil gøre jer klogere på, hvordan man arbejder strategisk med lokale fødevarer, og høster af det store potentiale de besidder og derigennem opnår en decideret egnsudvikling gennem de lokale produkter. En udvikling, der også vil smitte positivt af på resten af samfundet.
Alt hvad jeg beretter, postulerer og råber op om vil jeg underbygge med konkrete og praktiske eksempler fra vores vedholdende arbejde med lokale fødevarer i Odsherred.
Det er på landet traktorerne brummer afsted på landevejene, næsen fanger den vedhængende lugt fra staldene, markerne står solmodne af korn, æblerne hænger tungt i frugtplantagerne og grøntsagerne breder sig over mulden.
Det er i de indtryk, vi finder de store forskelle på land og by.
Det er på landet vores lokale fødevarer dyrkes og høstes – og i stor stil også forædles og forarbejdes. Den forskel skal vi i højere grad dyrke og bruge til noget positivt.
De lokale fødevarer rummer et kæmpe potentiale i de fleste landområder. Hver egn har sit helt eget terroir og sine egne traditioner indenfor dyrkning og fødevarehåndværk. Det kan vi, og bør vi bygge videre på.
De lokale fødevarer skal i højere grad være med til at gøre et område særligt og mere attraktivt, både for dem, der i forvejen bor, arbejder og driver virksomhed i området – men de skal også være drivkraft for at tiltrække nye beboere, nyt iværksætteri og flere turister.

Madhelte fra Odsherred –

Vi skal bryde ud af den traditionelle tankegang, hvor de fødevarer,  vi kender bedst, er dem, der produceres i metermål og handles til kg priser i de store supermarkedskæder uden tydelig afsender på. Det gør vi ved at bruge de madvarer, der produceres i et område, lokalt.
De lokale fødevarer skal puttes ind i et lokalt kredsløb, hvor landmanden dyrker en særlig sort gulerødder, som kokken efterspørger eller som egner sig særligt til de lokale forhold. Gulerødderne sælger han til kokken, børnehaven eller den lokale iværksætter om hjørnet, der laver juice af dem og æbler fra en lokal frugtplantage, der hvert år spiller en vigtig rolle på byens æblefestival arrangeret af frivillige. Juicen sælges i det lokale supermarked og serveres til morgenmaden på det lokale plejehjem.
Mulighederne er uendelige! Essensen er, at vi skal udnytte det lokale ”guld”- LOKALT.
Ved at arbejde strategisk og sammenhængende med de lokale fødevarer, så kan de blive en gylden drivkraft for den brede udvikling i et lokalsamfund. En vedholdende og fokuseret indsats kan smitte positivt af på både økonomi, miljø, turisme, erhverv, uddannelse og bosætning.

#1 Den indledende fase: “Hvad kræver det inden arbejdet for alvor går i gang?”
Hvad skal der til for at et landdistrikt kan udnytte de lokale fødevarer som vækstmotor? Hvordan ved vi om potentialet overhovedet er til stede i en given egn?
Start med at Overveje om der i din egn er et lokalt fødevarer potentiale? Hvad dyrkes der på markerne og i plantagerne? Hvilke fødevarehåndværkere findes der i lokalområdet? Er der restauratører der fokuserer på lokale fødevarer? Og ungdomsuddannelser, der med fordel kunne integrere lokale fødevarer i deres læringsforløb? Ved at gøre de overvejelser er du allerede i gang med at undersøge den lokale fødevarer DNA for din egn.

#2 Lokal kulinarisk Erhvervsudvikling:
” Hvordan understøttes erhverv, iværksætteri og holistisk vækst?”
Et attraktivt og blomstrende erhvervsliv er noget alle lokalområder stræber efter. Det sørger for lokale arbejdspladser, giver folk udefra lyst til at flytte til området og skaber grobund for iværksætteri. De lokale fødevarer skal i højere grad spille en rolle i det lokale erhvervsliv. Mange steder spirer der allerede kulinariske erhvervsfælleskaber frem – de skal understøttes og videreudvikles.
Der er ikke noget nyt i, at meget af det, vi spiser, kommer fra landet. Det nye består i at få sat de lokale fødevarer ind i et sammenhængende system, en værdikæde, der i højere grad bidrager til en bæredygtig forretning for producenterne og som samtidig er drivkraft for lokal beskæftigelse og iværksætteri.
I denne etape er det essentielt at se på forædling, kvalitet og varietet i de lokale fødevarer. Elementer, der kan tilføre merværdi, til de lokale råvarer. Det gælder om at holde fødevare-kredsløbet så lokalt som muligt, på den måde ender det med at give værdi bredt tilbage til lokalsamfundet.

Gastronomien blev fyrtårnet –

#3 Lokal fødevaresatsning i uddannelsestilbud:
” Hvordan får vi fødevarer på skemaet og skaber uddannelsestilbud med en fødevareprofil?”
I landdistrikterne er uddannelsestilbuddene ikke så mangfoldige som i byerne. Men hvis et yderområde udnytter, at det befinder sig midt i et mekka af viden, tradition og håndværk indenfor lokale fødevarer, så kan der skabes attraktive uddannelsestilbud med en helt særlig profil. Det er attraktivt både for dem, der allerede bor i et område, men også for familier eller unge, der overvejer at flytte til området. Ved at skabe læringsforløb eller grene på allerede eksisterende med lokale fødevarer som omdrejningspunkt, kan vi udnytte den lokale landmandens viden om dyrkning, de små virksomheders viden om fødevarehåndværk og de lokale kokkes gastronomiske kunnen i uddannelsessystemet og give et område en helt særlig uddannelsesprofil.
I Odsherred har vi med stor succes samarbejder med forskellige uddannelsesinstitutioner, om praksisnære læringsforløb, hvor eleverne er med i marken, sludrer med bondemanden og kigger de små lokale fødevarevirksomheder over skulderen.

#4  Lokale Fødevarer for de lokale borgere:
” Hvordan kan lokale fødevarer gavne sammenhængen i hele lokalsamfundet? ”
Lokale Fødevarer skal først og fremmest være til for de lokale borgere. De skal helt overordnet være med til at løfte den ”lokale livskvalitet”. Det lyder måske lidt frelst – men de lokale fødevarer kan faktisk være med til at give rigtigt meget værdi tilbage til lokalsamfundet og den enkelte borger. Det hele hænger jo sammen. Hvis erhvervsliv, uddannelse, iværksætteri, turisme og bosætning blomstrer i dit nærområde, så har du også bedre forudsætninger, som borger.
Lokale fødevarer kan også spille en vigtig rolle i det helt nære. I Danmark har vi en lang tradition for at samles om mad og måltider. De lokale fødevarer skal danne rammen om nye fællesskaber og aktiviteter i lokalområdet, som kan styrke den lokale identitet og fællesskabsfølelse. Vi skal mødes på kryds og tværs med de lokale fødevarer som fællesnævner.
Flere og flere vil gerne handle lokalt og være på fornavn med dem, der laver eller dyrker deres mad. Det kan der være en stor glæde og identitetsfølelse i, samtidig med at man kan lide tanken om, at man gør en god gerning, ved at bidrage til at holde hjulene i gang i ens lokalområde.
De lokale fødevarer skal også i højere grad fylde pladsen op i køkkenerne i børnehaverne, skolerne og på plejehjemmene. Vi skal udnytte, at vi har gode, sunde og friske fødevarer lige uden for døren og sørge for at de bliver hevet ind i de offentlige køkkener – på den måde vil de også give et løft til den lokale ernæring og sundhed.
Meget af det jeg nævner her, beror på frivillige kræfter. Ofte er det nemt at tiltrække frivillige kræfter i yderområderne, når det drejer sig initiativer der i så høj grad er lokalt forankret.

Lokale unge uddanner sig i fødevarebranchen

5 – Et løfte af Danmarks lokale fødevarer profil:
”Hvordan kan Odsherred være en inspirationskilde for andre lokalområder?”
De stedbundne ressourcer og forudsætninger varierer fra egn til egn. De initiativer vi er lykkedes med i Odsherred kan ikke kopieres en til en – men opskriften på fremgangsmåden kan være den samme.
Det er vigtigt at finde din egns særlige potentiale. Og det er vigtigt, inden du for alvor går i gang, at afdække om potentialet overhovedet er tilstede.
I Odsherred er den kulinariske DNA bygget op af grøntsager, frugt, vin, tang og en stærk små-skala
iværksætterkultur. I andre egne er det andre særpræg, der udgør rygraden i den lokale fødevarekultur. Ved Vesterhavet er det fisk, ved Limfjorden er det skaldyr, på Lolland er det i høj grad frugt og bær og den tilhørende forædling. Der er ubegribeligt mange spændende unikke stedbundne kvaliteter ude i Danmarks yderområder, og med lidt fokus, kan vi med fælles indsats få tegnet et interessant kulinarisk Danmarkskort, hvor det ikke er grise og mælk det hele.

Jeg håber at  nysgerrigheden er vækket!