“JEG HØRER TITANIC, HVIS JEG SKAL AFLIVE EN AF MINE KØER!”
Vi er ventet. Der er pænt dækket op med det klassiske Blå Fasan-stel fra Royal Copenhagen og tre slags chokoladekiks. “Er der faste pladser?” spørger jeg. ”Vi har ikke faste pladser, men jeg sidder her, du sidder der, og fotografen sidder for bordenden!” lyder det lidt bestemt. Og sådan bliver det så. Jeg får kaffe i den brune stentøjskop med pandaen. Jørgen er besværet af en operation – han har fået en ny hofteskål for tredje gang og går derfor med krykke. ”Hvis jeg havde været en landbrugsmaskine, var jeg blevet skrottet!” konstaterer han tørt, før han sætter sig. Han er 68 år og 5. generation på gården, der slet og ret hedder Bondegaarden.
Vi er kørt til Østrup udenfor Roskilde en regnfuld og smattet snart-forårsdag for at mødes med Jørgen Skou Larsen, der med egne ord ikke er landmand. Ikke desto mindre råder han over 50 hektar jord med korn, halm og hø til hans 50 kreaturer, der går frit på en del af arealet. Og de køer er noget særligt. De er primært af racerne Hereford og Charolais, som er kendt for deres gode kødkvalitet. Og for nylig er der kommet en ny type til gården: Syv sorte, slanke Wagyu, som er den race, nogle kender fra det fine japanske Kobe-kød, som ifølge legenden både bliver masseret og opfostret på øl. Men her hos Jørgen består opvæksten af et fritgående liv, baseret på græs og kærlighed. “De går som varmesøgende missiler og æder alt, når de ser noget grønt. De er graciøse. Adrætte. Bevæger sig som hjorte!” lyder det begejstret fra Jørgen.
Bønderne griner til dyrskuet
Jørgen fortsætter: “Bønderne griner mig ud af dyrskuet. De siger: ”Flot dyr, men den mangler 200 kg på bagenden! Men jeg ser det sådan: Jeg har det lækreste, bæredygtige kød!” Og i fremtiden vil han gerne satse endnu mere på Wagyu-køerne, der har en unik smag og en helt eksklusiv kødkvalitet.
Ifølge Jørgen er naturplejen det vigtigste, og selve kødet et biprodukt. Alle hans dyr lever et frit liv, de er som naturlige græsslåmaskiner på de vilde arealer. De flyttes efter behov og driver selv rundt fra maj til november og finder føde af græs og krydderurter. I stalden står de løst og i læ med dybstrøelse, der giver en gulvvarme på omkring 50 grader. “Det er en ret eksklusiv service!” smiler han
Kunderne spiser især kød i weekenderne
Selvom Jørgen Skou Larsens primære interesse er dyrenes ve og vel, har han helt styr på sin købermålgruppe. De befinder sig ikke i lokalområdet, men i København, og er bevidste om deres værdier. I hverdagen går de i supermarkedet, fordi måltidet skal være billigt og hurtigt at tilberede, men i weekenderne bliver det hedonistisk og lystbetonet. Så kører de til Bondegaarden, hvor de udlever deres værdier og går op i bæredygtighed og dyrevelfærd. Derfor kom det heller ikke bag på Jørgen, da han for nylig hørte en fremtidsforsker ved en kvægkonference i Herning konkludere, at fremtidens forbrugere går op i sporbarhed, convenience, jordens ressourcer, mindre kød, mindre CO2, mindre madspild. Den type er idealist, bor i København, er mellem 50-70 år, har ingen hjemmeboende børn og er stadig vild med at spise et godt stykke kød. ”Det var dejligt at få bekræftet, hvad jeg vidste i forvejen!” konkluderer han med et glimt i øjet.
Hakkekød til børnefamilier, T-bones til mænd
Jørgen har også sat sig ind i kundernes forskellige livscyklusser – småbørnsfamilierne køber især hakket kød, og når ungerne bliver en smule større, er det de store pakker og stege, der ryger hjem i fryseren. Når man flytter hjemmefra, står menuen på grillpølser og kød til burgere, og når man(d) er nået Weber-grillalderen, står den på klassiske, store bøffer af oksekød. Især det godt fedtmarmorerede Herefordkvæg tiltaler mænd, der kan lide solide T-Bones på 1 kilo, mens Charolais, der er mere fedtfattigt, ofte falder i kvinders smag. “Det er i øvrigt interessant at opleve, hvordan kvinder gerne vil sikre sig, at flokken har det godt, hvorimod mænd bare går ud og sætter et X på bagsmækken af den ko, de vil sætte tænderne i. Børn vil vide, om jeg har kalve. De vil være sikre på, at de ikke spiser dyrebørn. Det handler i høj grad om følelser, og derfor har jeg ingen billeder af udskæringer på min hjemmeside. Jeg pusher ikke et salg,” lyder det fra Jørgen.
Hellere uddanne i livsværdier end at være landmand
Nej, Jørgen er ikke traditionel landmand, men han har et eller andet i kasketten, siger han selv. I sin tid fik han det bedste gennemsnit på sin årgang som nysproglig student på Roskilde Katedralskole, og karrieren førte ham mod ledende stillinger som partner og konsulent. Lige indtil den dag, hvor faderen var ved at gå fallit på gården, og naboens gård stod tom, så han endte med at købe begge to. Men selv vil han allerhelst produktudvikle, og han har derfor altid haft en daglig leder, der tager sig at dyrene. “Jeg synes, det er vigtigere at uddanne folk i mine værdier og tilgang til tingene,” lyder det fra Jørgen, der også har skoleelever ansat, der f.eks. har svært ved det boglige, og som i stedet stortrives med de praktiske opgaver i stalden.
Udfordringer fra de lokale 8. klasser
Jørgen Skou Larsen er åben over for input og samarbejder ofte med studerende fra RUC om opgaver, der tager konkret afsæt i hans Bondegaard, med udgangspunkt i f.eks. salg, kommunikation eller fortællingen om gårdens ansvarlighed (CSR). Også de lokale 8. klasser er velkomne. Sidste gang bestod deres skoleopgave i at finde ud af, hvordan Bondegaarden kunne leve op til FN’s verdensmål, og her blev Jørgen, som han siger, “klasket op ad væggen med en masse udfordrende spørgsmål om konventionelt landbrug kontra økologisk.”
Konventionelt landbrug kontra det økologiske
Jørgens køer er ikke økologiske, og han forklarer hvorfor: “Der er ikke krav om, at danske økokøer skal have adgang til udearealer om vinteren, fordi vejret ofte er dårligt. Mine køer har mulighed for at være ude 23 timer i døgnet hele året rundt, de er kun fikseret en time om dagen, for at de kan spise og drikke i fred uden at skulle kæmpe om maden med de andre køer. Jeg mener selv, at det er 23 gange bedre end økologi! Men jeg bliver nødt til at sprøjte af to årsager: Engbrandbæger og tidsler. Engbrandbæger er en invasiv plante, som køerne dør af, hvis de får den i foderet sammen med halm og hø. Og der vokser tidsler på de vilde arealer, hvis man ikke sprøjter. Det er synd for køerne, at de skal spise dem, når de tygger drøv. Så jeg sprøjter med et præparat ved navn MCPA en gang om året, der efterlader græs og korn intakt og kun har virkning på ukrudt. Jeg ser det som en slags selvforsvar for at skåne mine dyr for tidsler og farlige planter.”
Musikken sætter stemningen
Vi kigger os rundt i det store, lyse træhus. Plakater af Johnny Depp sminket som legendarisk pirat og håndskrevne ”bank på før du kommer ind” vidner om to børn, der er flyttet hjemmefra, men som stadig har deres børneværelser stående intakt, selvom de er godt på vej i uddannelsessystemet. I den ene ende af stuen er der et stort glasparti med en imponerende udsigt mod det fredede Fuglereservat Gundsømagle Sø lige udenfor ruderne. “Når jeg skal være kreativ og tænke store tanker, sidder jeg her og kigger ud over søen, hører lyde og lader mig inspirere. Så lytter jeg til Susan Boyle eller Elaine Paige. Når jeg skal bogføre, hører jeg Rod Stewart for ikke at falde i søvn. Og hvis det er en trist dag, hvor jeg f.eks. skal aflive en af mine køer, hører jeg soundtracket fra Titanic!” fortæller han.
En fare lurer forude
Vi begiver os så afsted mod stalden, vi kører i fotografens minibus gennem mudderet, fordi Jørgen er dårligt gående. Det føles helt eksotisk at trille igennem de sumpede arealer i regnvejr, mens dyrene nysgerrigt kommer helt hen og hilser på os og bilens kofangere. Når man ser stalden, kan man ikke undgå at blive lidt imponeret. Det er sjældent, at man ligefrem kan betegne en stald som smuk. Men her står den, rank og beklædt med tømmer af de grantræer, der bukkede under for den seneste orkan. Under det velplejede stråtag siver naturligt dagslys ind gennem loftsvinduerne i gavlen. Og der er gjort plads til storken på taget. Det lyder eventyrligt, men som i alle eventyr lurer der en fare forude, og det er hverken en ond heks eller en trold men derimod: En ny motorvej.
Kæmper for en ny stald
Den nye motorvej skal placeres netop der, hvor stalden står nu, og derfor satte Jørgen for nylig et usædvanligt møde i stand fra sin sygeseng på Køge hospital, hvor han var indlagt for at få hoften opereret. Her havde han sat embedsmænd fra Vejdirektoratet stævne for at finde en løsning på, hvor hans køer skal bo, for de har jo brug for en ny stald, allerede før den gamle må vige pladsen. “Når en bølge kommer, vil du så ned at gemme dig, eller op på den og surfe?” spørger han retorisk, mens han støtter sig til krykken. Jørgen vælger tydeligvis det sidste, for selvom han ikke selv er så adræt for øjeblikket, er hans kampgejst stadig i fin form. Han har stadig store fremtidsplaner for sin Bondegaard, og historien om det bæredygtige danske Wagyu-kvalitetskød er kun lige begyndt.