DER SKAL TO TIL TANG
“For tre år siden sad jeg og snakkede med min far og en ven om, hvordan vi kunne bruge Odsherred på en ny måde. Hvis vi ikke kunne skabe noget nyt og anderledes her i området, der jo er kendt for sine fødevarer, hvor så? Vi ville selv finde på noget, så vi sad og brainstormede på alt fra marmelade til mueslibarer og spekulerede over, hvad vi kunne bruge fra naturen. Så udbrød min mor pludselig: ”Hvad med tang? Vi må da have masser af tang langs kysterne!”
“Det anede vi intet om. Tang?! Vi havde ingen idé om det! Men vi kørte ud til stranden og så, at der var masser af tang i vandet. Der var faktisk tang alle vegne. Vi kiggede på det, men vi vidste stadig ikke noget som helst om det. Så kørte vi til Dragsholm Slot og spurgte køkkenchef Claus Henriksen: ”Hvad er det her? Er vi helt væk?” Men nej, Claus syntes, det lød spændende. Vi høstede noget tang i vandet og tørrede det på et tørrestativ derhjemme – totalt lavpraktisk. Tre uger senere ringede Claus til os, og vi sagde: ”Kom ud og kig!” Det blev begyndelsen på vores samarbejde om at skabe tangprodukter, f.eks. salt med tang, olie med tang og tangpesto,” fortæller 23-årige Simon Weber.
Vi giver en hånd med til høsten
Tangeventyret er årsagen til, at journalisten og fotografen nu skal mødes med Simon Weber på en strand i Odsherred, som vi finder via de GPS-koordinater, han har sendt på en sms. Hans marineblå Fjällräven-jakke, de røde sneakers, træningsbukserne fra Hummel og Brøndby-tennissokkerne bliver erstattet af en tørdragt, og vi hjælper ham med at slæbe to store baljer og en spand afsted over det ujævne, sandede græs på stierne, der fører ned til stranden. Det føles lidt, som når man trækker en bobslæde på gruset sne en vinterdag. Mens vi snakker, kan vi jo godt give en hånd med, og han kan lige så godt høste lidt strengetang til Noma samtidig.
En dag ringede Noma…
“Troede I virkelig, I kunne slippe for det?” griner han, mens han tilbyder os en smagsprøve, og tilføjer: “Jeg går selv og snacker utrolig meget tang i løbet af dagen – det er blevet en arbejdsskade!” Faktisk forstår vi det godt, for tangen smager overraskende frisk og diskret saltet. Simon fortæller: “I starten var tang-projektet bare for sjov, og vi solgte kun til de lokale. Men det var jo næsten spild, når nu vi var kommet gennem Fødevarestyrelsens nåleøje. Så vi satsede og gjorde det større. Det første 1,5 år var det kun helsekostbutikker og gårdbutikker, der var kunder. Men pludselig en dag ringede Noma. De plejede at få frisk tang fra udlandet, men nu ville de gerne teste vores. Så de gik i et halvt år og eksperimenterede i testkøkkenet til deres Noma 2.0, og vi måtte ikke fortælle det til nogen, før det blev offentliggjort. Men efterfølgende blev det meget nemmere at få nye kunder, det gav et boost og folk i hele landet er blevet meget åbne over for tang, både restauranter og private kunder.”
Tang er sundt, lokalt og bæredygtigt
I følge Simon er der flere årsager til tangens popularitet: “Tang er fyldt med vitaminer, mineraler og proteiner og tilfører maden den eftertragtede umamismag,” proklamerer han og uddyber: “Tang er egentlig en alge, der lever som en plante via fotosyntese. Tang har ingen rod, men hæfter sig på sten eller muslinger og optager næring gennem bladene. Der er så mange vitaminer i tang, at man bare skal spise små mængder, for at leve op til kostrådene i forhold til at spise fisk. Tang vokser naturligt i havet, har ikke brug for gødning og gror hurtigt ud igen, efter det er høstet. Så det er både lokalt, naturligt, sundt, bæredygtigt og smager godt!” lyder hans begrundelse.
Samarbejde med universiteter
Claus og Simon brugte et år på at svømme hele Odsherred rundt sammen med Rasmus Friis Sørensen for at se, hvad der var af tang på lavt og dybt vand og blive klogere på tang. De tog billeder af tangsorterne, sendte dem til universiteterne og opbyggede dermed både viden og et godt forhold til forskningsinstitutionerne. Og det har stor betydning, at tangens positive egenskaber bakkes op af videnskaben. “Vi har meget kontakt med DTU og universiteterne i København, Roskilde og Århus, som deler nye forskningsresultater og projekter fra både Danmark og udlandet med os. Vi får også input til, hvordan vi kan dyrke tang i fremtiden. Vi er desuden med i et nyt forsøg med maritime nyttehaver, hvor tangen gror på liner på kysterne omkring Sjælland. Nu er vi blevet eksperter! Det bliver man hurtigt, for ingen ved særlig meget om tang”, siger Simon med et skævt smil og tilføjer: “Vi er i øvrigt også blevet Danmarks bedste til at gå på sten. Hold kæft, vi går på mange sten!”
Frisk og levende tang lugter ikke
Det har vist sig, at den varierede jordbund, der er karakteristisk for Odsherreds natur og områdets geopark, også kan opleves i havet, hvor saltindholdet afhænger af de forskellige typer af havbund. Det er en af årsagerne til, at der findes så mange forskellige typer tang her – faktisk hele 15 slags, der alle er spiselige. Simon uddyber: “Tang lever i vand, der er mellem 1 og 15 meter dybt. Når det lever og er frisk, er det som at plukke et æble. Hvis du forestiller dig et æbletræ, hvor æblerne falder ned i græsset, kommer de til at lugte med tiden. Sådan er det også med tang. Hvis det skyller op på stranden, så rådner og dør det. Men hvis det er frisk og levende, er det spiseligt, og det lugter ikke. Vi høster kun det friske tang i vandet, ikke det fra stranden,” forklarer han.
Fedt at høste tang, også om natten
I dag er Rasmus Friis Sørensen ude af firmaet, så Dansk Tang ledes af Simon og hans far, der har en baggrund i IT-branchen. De grønne fingre har dog altid ligget til familien. “Min farmor og farfar var gartnere og havde i mange år et gartneri her i Odsherred. Man kan sige, at det de havde på land, har vi taget ud i vandet!” funderer Simon lidt og tilføjer så: “Men det er egentlig sært – da jeg var lille, var jeg både mørkeræd og bange for vand. Nu høster vi nogle gange om natten, også om vinteren, hvor vi har økse og motorsav med, når der er is på vandet. Vi har verdens bedste kontor – ude i naturen. Det er klart sjovere end at være ingeniør!” griner Simon, der egentlig var startet på en uddannelse, som han knap nok husker navnet på (“jeg startede på DTU på et eller andet “miljø-halløj…” lyder det). Men det var samtidig med, at Noma ringede, tang-eventyret tog fart, og de i stedet greb chancen for at blive first-movers i Danmark. “Fordi… fuck! Tang er fedt, ikk’?!” lyder det begejstret fra den unge tang-entusiast.