DE VISIONÆRE OG KYSTNÆRE FISKERE
”Jeg så gerne, at man kiggede på fiskeriet i Danmark på samme måde som landbruget, og at man kunne gennemgå en lignende udvikling, hvor forbrugerne bliver mere opmærksomme på, at en fisk ikke bare er en fisk, og at det faktisk er muligt at fange danske kvalitetsfisk på skånsom manér, med minimal bifangst og med begrænset brændstofforbrug.”
Sådan lyder det fra 39-årige David Lange, der er direktør og medejer i Kystfisker Kompagniet i Korsør, som han skabte i 2017 sammen med tre partnere: Carsten Krog, Jesper Redecker Hansen og Johnny Krog. De tilhører en ny generation af fiskere, der vil gøre op med den gængse struktur i erhvervet.
Traditionelle og skånsomme fiskemetoder
Kystfisker Kompagniet er stiftet, ejet og drevet af fiskerne selv. De fanger, forarbejder fisk og handler engros og består af en række fiskere på Sydsjælland og ved Langø ud for Lollands kyst, som fisker med garn og bundgarn. De traditionelle og skånsomme metoder – som også kaldes passive fiskeredskaber – påvirker nemlig havbunden og det lokale økosystem minimalt, samtidig med at der er fuld sporbarhed på de lokalt fangede fisk.
Kort rejse for fisken
”Vi er interesseret i, at fiskens rejse bliver så kort som muligt fra fangst til forbruger. Den største udfordring har været at få transporteret fisken fra de afsidesliggende havne og til auktionerne i Vestjylland og så tilbage til kunderne i København, det kan ofte tage seks-syv dage. Det er hverken positivt for kunderne eller for fiskerne, der får betaling efter, hvor frisk fisken er. Den praksis ville vi gerne gøre op med,” fortæller David.
Friskere fisk til bedre priser
Han fortsætter: ”Når fiskene fanges lokalt i farvandet omkring Sjælland og øerne, og bliver fragtet fra Korsør, betyder det en kortere og mere transparent værdikæde. På den måde får forbrugerne den friskeste fisk på deres tallerkener, og fiskerne selv får den højeste pris for deres fangst. Når vi ejer det selv, giver det altså friskere fisk til bedre priser, og det fungerer godt. Det er en fleksibel branche, hvor man stadig handler meget indbyrdes, selvom vores fisk ikke altid er med på auktionerne i Vestjylland.”
Fiskeritradition på havnen
Vi mødes med David på havnen i Korsør en blæsende formiddag, hvor de små røde træhuse, sorte cykler med fiskekasser foran og de knirkende kuttere i vinden vidner om en dansk fisketradition, der på én gang virker både meget velkendt og meget sjælden. Kystfisker Kompagniets lille kontor ligger med panoramavinduer så tæt på kajen, at det føles som om, man sidder i styrerummet bag roret i en båd, i havblæst og med bølgeskvulp. ”Havudsigt – men helt i læ. Det er meget dejligt, bare der ikke er for meget højvande!” konstaterer David tørt.
Korsør er den bedste placering
“Vi fandt ud af, at hvis vi skulle rykke noget, så skulle vi have vores eget produktionssted. Vi ville have bygget det på Lolland, men der gav fragten os udfordringer. Carsten bor på Langø, men vi derfra var det ikke muligt at få transporteret fisken rundt i landet. Korsør er derimod en god placering, vi kunne ikke have startet Kystfisker Kompagniet andre steder,” konstaterer David Lange.
Rundtur i lokalerne
Vi får en rundtur i lokalerne, der også rummer fryserum, stålborde til at ordne fiskene og pakkeri. Lige for øjeblikket er det en sløj periode, fortæller David, for i år er vandet 11°C varmere end sidste år på denne tid, og de har derfor kun 4-5 garnbåde ude. Fiskeriet har egentlig været OK i løbet af den varme sommer, men nu er der kommet en slags efterslæb. Og i dag, hvor det blæser så meget, kan ingen fartøjer komme ud. Dog ligger der kasser med små vinkende fjordrejer, flade pighvar og slethvar fra Langø, og så er der lige kommet 50 kilo isinger ind, der skal ”hales” inden de bliver flået.
Fra litteratur til fiskekultur
At David er endt med at have en arbejdsdag, der starter kl. 02 hver nat, når han kører fra Espergærde til Korsør for at iklæde sig store orange gummistøvler og matchende overalls inden han begynder at filetere fisk, er tilfældigt. Egentlig er han uddannet indenfor litteratur og har arbejdet i kulturbranchen, været tekstforfatter, haft natklubber i København og solgt høretelefoner til DJ’s i hele verden. Men så tilbragte han en sommerferie på havet med sin ven Adam på en gammel fiskekutter ved navn Nana, hvor han sejlede fra Thorsminde på den jyske vestkyst til Christianshavn midt i København. En tur, der blev fulgt af et kamerahold fra DR og resulterede i otte programmer, der hedder ”Det sejler”. Og det har det så gjort lige siden.
Langøs progressive fiskere
”Jeg fik indblik i fiskeriet, især det mindre kystfiskeri, og mødte mange fiskere, der havde det svært i branchen og som havde opgivet ævred. De var udfordret på logistik, kvoter og lave priser, og de anbefalede ikke yngre mennesker at gå ind i erhvervet. Men på Langø var der en lidt yngre generation af progressive garnfiskere, som jeg fik kontakt til. Jeg begyndte at interessere mig for fiskeripolitik, som ellers normalt kun er for et lidt indforstået segment”, siger David med et skævt smil.
Befolkningen ejede tidligere de danske fisk
David opridser sit syn på dansk fiskerihistorie: ”Tidligere var det sådan, at fiskene i de danske farvande blev ejet af den danske befolkning. Fiskerne ejede hverken fisk eller kvoter, så hvis du stoppede som fisker, røg fiskene tilbage i den store pulje. Men i 2007 kom der en ny regulering, hvor man ville tage fiskene og give den til fiskerne. Der lå en række udmærkede bevæggrunde bag, men det endte med, at en del af naturressourcerne gik til kapitalstærke, private fiskere. De såkaldte Kvotekonger. En del små fiskere blev opkøbt – nogle ønskede det selv, mens andre ikke så anden udvej end at sælge.”
Positivt samarbejde med miljøorganisationer
”Vi dannede Foreningen For Skånsomt Kystfiskeri (FSK) i 2014 og har fra starten haft et godt samarbejde med både Verdensnaturfonden og Greenpeace, som mange fiskere ellers notorisk hader. Vi ville gerne sikre, at de sidste kystfiskere på Sjælland og Fyn blev bevaret. På ti år har man lukket 50 fiskerihavne, og den udvikling ville vi gerne stoppe. Vi er nået ret langt i FSK med at få emnet på den politiske dagsorden. Vi ville gerne finde en struktur som virker for dem, der er tilbage. Og der er kun én måde at finde ud af det på: Ved at prøve!” lyder det fra David, mens han skriver og tegner på sin blok for at holde styr på sin tankestrøm og stime af ord, samtidig med at han taler.
Nye vinde i dansk fiskeripolitik
David Lange forklarer videre: ”En del kvoter blev købt af store skibe, så de små havne lukkede ned. I FSK ville vi gerne vende den udvikling, og vi har en meget dygtig formand, Søren Jacobsen, der har været med til at sætte det på dagsordenen. Det tidligere system har vist sigt at være endnu værre end man troede,” siger David og henviser til Rigsrevisionens kritik af Miljø- og Fødevareministeriet i den meget omtalte sag om fiskekvoter. ”Men nu blæser der nye vinde i dansk fiskeripolitik og der sker en omfordeling,” lyder det fra en tilfreds David Lange.
Sælger alle slags fisk
Kystfisker Kompagniets kunder er restauranter i København og grossisten Fiskerikajen i Rødovre, desuden køber Fisketorvet i Nordhavn og Hørkram også fisk her i Korsør. ”Vi fanger stort set alle slags fisk langs de danske kyster: Slethvar, pighvar, fjordrejer, torsk, rødspætte, ising, skrubber og hornfisk i sæson. Da vi stiftede Kystfisker Kompagniet var der mange, der syntes at det var modigt, men vores model er faktisk ret gammeldags, i hvert fald opkøbsdelen,” lyder det fra David.
Garn, ikke bundtrawl
Gunnar på 59 år kommer lige forbi og skovler lidt is ind i kølerummet, mens vi snakker. Han har været bundgarnsfisker i de seneste 29 år, fortæller han. ”Bundgarn er en over 1000 år gammel metode, som er ret besværlig, men meget bæredygtig,” uddyber David, mens han peger ud af vinduet: ”Og derovre kan I se Knuds jolle. Han er 83 år og traditionel garnfisker. Det stort arbejde, når de store garn skal bindes fast på pæle i vandet, så man fanger de levende fisk. Og udenfor sæsonen, når man tager pælene med ind,” forklarer han og tilføjer: ”Vi får ikke fisk fra bundtrawl, det er et stort tunge anker, der påvirker havbunden og fanger ret bredt, også bifangst, og mange former for fisk, hvoraf nogle bliver trukket af sted i flere timer.”
Vi kan lære af landbruget
Den unge Kystfiskers fremtidsvision? ”Jeg håber, der kommer flere unge ind i branchen, der ønsker at fange lokal kvalitetsfisk så skånsomt som muligt. Det skal selvfølgelig være en forretning, men man skal også huske det kulturelle aspekt. Det ville være dejligt, hvis de danske havne liver op igen og holder fast i det, de er. Jeg kunne godt tænke mig, at vi når et sted hen i dansk fiskeri, der minder om den udvikling, som landbruget har været igennem. I landbruget findes der jo mange konventionelle producenter men efterhånden også en stor underskov af økologer og biodynamikere.”
Bevar kysfiskeriet og fiskerikulturen
”Vi ønsker at fremme og fremtidssikre et fiskeri, som er bæredygtigt, både økonomisk, samfundsmæssigt og miljømæssigt. Vi vil gerne være med til at bevare det danske kystfiskeri og de danske havne. Det også et stykke kultur. Hvis fiskeriet på Langø lukkede, ville hele Langø lukke. Det er et lille samfund, der er også en smed og en elektriker, men de er der kun på grund af fiskerne. Se bare på Gilleleje. Hvad ville Gilleleje være, hvis det ikke var en fiskerby?” afslutter David Lange.