Lokale Fødevarer er blevet et elitært projekt

I går lancerede Madkulturen deres årlige rapport om Danskernes madvaner – Deres tema for dette års udgave er fokuseret på Råvarerne. Et kapitel handler om sæson forståelse og brugen af Lokale Fødevarer.

Uha – Hele rapporten er skræmmende læsning og kalder virkelig på akut handling, hvis vi i fremtiden vil have et samfund, der har bare en lille smule indsigt i hvad de putter i munden.

Jeg vil gerne komme med min egen lille ekstra analyse på sidste kapitel omkring lokale fødevarer.

Sagen er den, at Lokale Fødevarer er enorm stærk i forhold til forbrugernes lyst til at købe det – MEN der er flere udfordringer. Det ene er at langt over halvdelen ikke ved hvad lokale fødevarer er, og det kan jeg også genkende i mit arbejde, hvor det har været et endeløst diskuteret spørgsmål, samt er tilgængelighed og pris også¨en enorm udfordring, hvilket det altid har været

Hvad er der galt ?

Det der først og fremmest er galt, er at man fra start lavede en helt forkert fortælling om lokale fødevarer og den forkerte fortælling blev normalen. Vi hører om lokale fødevarer i forbindelser med gårdbutikker og vejboder, Samt hører vi ofte lokale fødevarer i relation med topgastronomi hvilket også er meget snævert sat.

Vi har i løbet af godt tyve år formået at italesætte lokale fødevarerud fra en helt forkert narativ, og begrænset det til at være en hyggelig turisme sag, med lidt gårdbutikker og vejboder, samt nogle få kendisproducenter, der leverer til topgastronomer, og har i den iver helt glemt at lokale fødevarer helt inderst inde handler om selvforsyning på et lokalt, regionalt og nationalt plan. Vi har en ide om større producenter ikke er en del af den lokale fødevarer fortælling, men faktum er, at hvis vi vil have den agenda til at batte noget i forhold lokale fødevarer volumen i danskernes forbrug, så skal vi accepterer at større producenter også er med i den betegnelse.

Lokale fødevarer blev en elitær dagsorden fra start – HVORFOR ?

Da vi startede med at høre om lokale fødevarer for nu 20 år siden, var det i forbindelse med dt succesfulde Ny Nordisk Køkken. Pressen tog over og gav den fuld gas med artikler hvor lokale fødevarer var relateret til topgastronomien. Derefter kom en bølge af nye fødevadevareproducenter, der hovedsagligt bestod af byboer, der flyttede på landet og startede en fødevarer produktion om, ofte på et mindre landsted og med en særdeles stor emotionel værdi.

Derefter blev der lavet store satsninger med lokale fødevarer i alverdens erhvervsfremmesystemer, men her blev det meget hurtigt en turismeagenda der blev dominerende, og det blev dermed særdeles snævert og i det store helt i forhold til et regulært fødevareforbrug ret ligegyldigt.

Jeg kan se i rapporten fra Madkulturen, at den lille gruppe der har styr på de lokale fødevarer, sæsonner og brugen af råvarerne er en lille elite, der er minimal

Vi skal have gjort vores lokale fødevarer til en folkelig bevægelse, som de i århundrede har haft i Sydeuropa .

Hvis vi ser på råvarerne, så er eksempelvis et Hvidkål, noget af det mest folkelige man kan forestille sig, og det er den vinkel vi skal dyrke.

Vi er nået så langt væk i forhold til folkeoplysning, at vi bliver nødt til at starte forfra – Vi kunne eksempelvis forestille os, at eksempelvis biblioteker havde et hjørne af deres etablisement, hvor de året rundt havde fokus på mad og råvarer.

Derudover tror jeg vi skal have folkelige tiltag lokalt, hvor vi gør viden og indsigt i mad og råvarer til omdrejningspunktet. Jeg er lige nu ved at være med til at etablerer et ” Madforsamlingshus” i Holbæk, hvor lokale fødevareproducenter bakker op om at formidle deres produkter til den lokale befolkning, ved hjælp af køkkenskoler, events og anden formidling, der er tiltænkt den almindelige forbruger –

Vi står et sted i forløbet nu, hvor viden om råvarer og de lokale fødevarer er på et så lavt niveau, at det kræver handling.

Lokale Fødevarer er meget mere end den erhvervsøkonomi det kan generere både en lokal identitet, samt er viden om mad også beviseligt med til at højne sundheden generelt.

Lokale fødevarer har intet talerør i forhold til både forbrugere og det politiske system

Lokale fødevareproducenter har i og for sig massere, der gerne vil tale om det, på grund af den store værdi det beviseligt har hos forbrugerne. Problemet er desværre, at de pågældende talerør ikke gør det helhjertet, og slet ikke bredt nok dækkende.

Vi kan se rigtig mange steder, hvor de lokale fødevarer kun italesættes af diverse turismeorganisationer, hvilket er meget snævert, og netop med til at fremhæve gårdbutikker og vejboder, hvilket ikke på nogen måde er retvisende for et realt billede

Vi skal have et talerør for de lokale fødevarer, der både kan tage formidlingen med forbrugerne, og formidle den reale værdi af brugen af lokal producerede madvarer. Derudover skal det talerør også tage opgaven, med at tale om rammevilkår, både i det politiske system, samt tage og løse nogle af de finansielle udfordringer der er for nogle mindre fødevareproducenter.

Vi startede for nogle år siden et østdansk netværk for lokale fødevareproducenter, og som nu viser sig, at have potentiale til at lave en egentlig brancheorganisation/ interesseorganisation.

Vi skal kort og godt have gjort brugen af lokale fødevarer til en folkelig bevægelse, hvor den almindelige forbruger kan se den åbenlyse logik i at bruge fødevarer produceret i nærområdet. Der er både klima, samfundsrelaterede og dannelsesperspektiver i at dette sker.

Vi står på en brændende platform, hvor det hele er ved at smuldre og lokale fødevarer kun er for en meget meget lille forbrugergruppe, og det vil være en voldsom udfordring for vores fødevareforbrug på den lange bane.