Lokale fødevarer som Danmarks kritiske infrastruktur – Fra niche til nødvendighed:

Da jeg for over 20 år siden begyndte at arbejde med lokale fødevarer, handlede det mest om oplevelser, eksklusive nicheprodukter og en romantisk fortælling om autenticitet. Det var en verden af små specialiteter til feinschmeckere og en turismeagenda, hvor lokale råvarer blev brugt til at skabe unikke madoplevelser. Men tiderne har ændret sig – og det er alvor nu.
Først skubbede coronapandemien til agendaen og afslørede, hvor sårbare vores globale forsyningskæder er. Derefter kom den frygtelige krig i Ukraine, som sendte chokbølger gennem fødevaremarkedet og mindede os om, hvor afhængige vi er af eksterne aktører. Og nu står vi over for endnu en usikkerhed: En gal mand som præsident i USA, hvis protektionistiske linje og uforudsigelige handlinger kan forstyrre verdenshandlen og gøre det endnu sværere at sikre stabile forsyninger.
Lokale fødevarer er ikke længere en hyggelig luksus – de er blevet en afgørende del af vores kritiske infrastruktur. Vi kan ikke fortsætte med at være afhængige af import i et ustabilt geopolitisk landskab. Danmark må tage ansvar for sin egen fødevareforsyning, styrke samarbejdet mellem producenter og forbrugere og genopbygge en stærk, selvbærende fødevarestruktur. Det handler ikke længere om gourmetoplevelser og nichemarkeder – det handler om at sikre vores fremtid.
En usikker verden kræver handling
Vi befinder os i en tid med stigende usikkerhed, hvor sikkerheden er reelt truet. Geopolitiske spændinger, krige og økonomiske kriser påvirker forsyningskæderne i en hidtil uset grad. De seneste ugers signaler fra USA’s nye præsident understreger, at vi ikke længere kan tage stabile handelsaftaler og internationalt samarbejde for givet. En mere protektionistisk amerikansk politik kan føre til øgede priser og forstyrrelser i importen, hvilket gør det endnu vigtigere for Danmark at styrke sin egen fødevareproduktion. Vi må ikke sætte os i en situation, hvor vi er afhængige af eksterne aktører for at brødføde vores befolkning.
Den kritiske holdning til import og den amerikanske dominans
I Europa, og særligt i Danmark, har vi en voksende skepsis over for den massive import af fødevarer fra især USA. Amerikanske fødevarer er ofte forbundet med industrialiseret landbrug, højt forarbejdede produkter og en fødevareindustri, der prioriterer profit over kvalitet og bæredygtighed. Samtidig er afhængigheden af amerikanske fødevarer en risiko i en verden, hvor handelsaftaler kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Derfor skal vi som nation aktivt arbejde på at mindske vores afhængighed af udenlandske fødevarer og styrke vores egen produktion. Det handler ikke om protektionisme, men om strategisk fornuft.
Fra ideologi til implementering – hele værdikæden skal med
For at gøre lokale fødevarer til en integreret del af vores samfund kræver det en praktisk tilgang, hvor hele værdikæden samarbejder. Landmænd, forarbejdningsvirksomheder, grossister, detailhandel, restauranter, storkøkkener og forbrugere skal forbindes i et tættere samspil. Det betyder:
- Landmændene skal tættere på markedet: Gårdbutikker, fødevarefællesskaber og direkte salg til supermarkeder og restauranter skal styrkes.
- Forarbejdningsindustrien skal støtte lokale råvarer: Mejerier, slagterier og producenter af færdigvarer bør prioritere danske råvarer og mindske brugen af importerede ingredienser.
- Indkøbskæderne skal tage ansvar: Supermarkeder og grossister bør forpligte sig til en større andel af lokale fødevarer og aktivt fremhæve dem overfor forbrugerne.
- Restauranter og kantiner skal gå forrest: Offentlige institutioner, virksomheder og private spisesteder bør sikre, at lokale råvarer bliver en del af hverdagskosten.
Sæsonens afgørende betydning for hverdagen
Et af de største skift, der skal ske i forbrugernes bevidsthed, er forståelsen af sæsonens betydning. Vi er blevet vant til at kunne købe jordbær i december og asparges året rundt – men denne tilgang underminerer vores mulighed for at opnå reel selvforsyning. Ved at fokusere på sæsonens råvarer kan vi ikke blot støtte lokale producenter, men også reducere transport, madspild og klimabelastning. Der skal skabes mere oplysning og bevidsthed omkring, hvad det vil sige at spise efter sæsonen, både i skoler, supermarkeder og restauranter.
Behovet for en ‘mørtel enhed’ – at binde værdikæden sammen
For at hele værdikæden fra jord til bord kan fungere optimalt, mangler vi en enhed, der kan koordinere og forbinde aktørerne. Denne ‘mørtel enhed’ skal sikre, at producenter, forarbejdningsvirksomheder, detailhandel og forbrugere arbejder sammen mod fælles mål. Det er her, Brancheforeningen Lokale Fødevarer i Danmark spiller en afgørende rolle. Organisationen kan fungere som en brobygger mellem aktørerne og sikre, at udviklingen sker i en retning, der gavner både erhvervet og samfundet. Ved at have indsigt i alle led af værdikæden kan foreningen skabe løsninger, der både er praktisk og økonomisk bæredygtige.
Teknologiens rolle – bro mellem forbruger og producent
Teknologi kan spille en afgørende rolle i at bringe forbrugeren tættere på producenten. Digitale platforme kan gøre det nemmere at købe direkte fra landmanden, blockchain-teknologi kan øge gennemsigtigheden i forsyningskæden, og apps kan hjælpe forbrugere med at finde de bedste lokale råvarer i deres nærområde. Derudover skal vi udvikle intelligente logistiksystemer, der kan sikre en mere effektiv distribution af lokale fødevarer, så de er let tilgængelige for alle.
Konklusion – en ny tilgang til fødevarer
Danmarks fødevarefremtid afhænger af vores evne til at skabe en bæredygtig, sammenhængende og selvforsynende fødevarekultur. Det kræver, at vi bevæger os væk fra en globaliseret og importtung tilgang og i stedet fokuserer på vores egne ressourcer. Det handler ikke blot om at styrke vores økonomi og beskæftigelse, men også om at sikre vores fødevaresikkerhed og fremtidige generations adgang til sunde, bæredygtige råvarer.
Lokale fødevarer er ikke længere en romantisk forestilling – de er en nødvendighed. Lad os tage ansvar og bygge et system, der fungerer fra jord til bord, i balance med naturen og i samspil med vores samfunds behov.