Lokale Fødevarer – Hvad siger krystalkuglen

Man skal være utrolig varsom med at spå om fremtiden – Jeg vil nu hellere ikke spå, jeg vil give et kvalificeret på udviklingen omkring agendaen ” Lokale Fødevarer”.

Der er været en tiltagende vindstyrke gennem de sidste par år, og jeg er overbevist om, at vindstyrken nærmere sig den perfekte storm for at vi endeligt får fodfæste i forhold til de lokale fødevarer – Og hvorfor tror jeg så det lige nu ? – Fordi

Værdikæden er ved at være intakt –

Vi har længe set mange projektforsøg på at tvinge lokale fødevarer frem, men der er hver eneste gang den hæmsko, og det er at hele værdikæden ikke er kommittent til udviklingen.

Detailhandlen har mange gange forsøgt, uden det store held, først og fremmest fordi man ikke havde det rigtige tilgang til de mindre producenter i forhold til den måde man driver købmandskab.

Vi har siden inflationen set en fokus fra størstedelen af detailhandlen, der udelukkende handlede om PRIS PRIS PRIS. Lokale Fødevarer kan ikke være i en priskrig hos supermarkederne og skal selvfølgelig hellere ikke det.

Så sker der for noget tid siden, det der ofte sker, at tryk avler modtryk. Det fik vi at se, da MENY gik den modsatte vej, og talte om ’Danske lokale kvalitetsfødevarer, og lavede en stor satsning med ” Danske Madskatte”. Det skal lige bemærkes at det kloge i den øvelse MENY påbegynder bygger på mange års erfaring fra Norge, hvor Norske Madskatte er en bragende succes, både for producenter og for bundlinjen i supermarkederne. Derudover tager man også et andet købmandsskab og bruger i forhold til de mindre producenter i forhold til Danske Madskatte. Alt i alt så er det en bæredygtig løsning vi nu ser i en del af detailhandlen, og ikke mindst fordi at man endelig begynder at betragte almindelige hverdagsvarer som lokale fødevarer, modsat mange andre, der mest har fokus på luksuriøse værtindegaver – Så endelig kommer kartoflen, mælken, melet og andet hverdagsvarer frem og bliver bemærket.

Grossister er ligeledes blevet opmærksomme på lokale fødevarer, hvilket de fleste egentligt har været hele tiden, men der kom en ny faktor der ændrede relativt meget for tænkningen hos grossisterne, og det er noget så usexet som EU regnskabslovgivning. De nye ESG krav har i mange virksomheder fået fokus på driften af eksempelvis kantiner og andet fødevareforbrug. Der kom en bølge af mere grønt og mindre kød, men også det lokale er begyndt at tælle i driftansvarliges ESG regnestykker, hvilket giver et enormt potentiale, der først lige er gået i gang

Lokale Fødevarer er kommet helt til tops i vigtige spilleres strategi  – Det er afgørende at udviklingen af lokale fødevarer ikke kun drives af projekter, men i samarbejde med erhvervet fra værdikæden – Tidligere så vi at man gerne ville være med i projekter, men ikke var så meget for at lægge hånden på kogepladen selv, hvilket selvfølgelig ikke fører til noget som helst – Niu har vi som de første set Dagrofa koncernen skrive lokale fødevarer tydeligt ind i deres nye strategi ” GRO 27 ” , og har ud over at skrive det ind i strategien allerede vist stor aktiv handlekraft ved blandt andet at købe Aarstiderne for nylig.

Det er et signal der i den grad viser at vindstyrken omkring lokale fødevarer er stærkt stigende.

Dansk gastronomi har i mere end 20 år været synlig på den globale gastronomiske scene, og det er på tide, at vi udnytter det fuldt ud, ved at kæde den succes sammen med dem der er grundlagt for arbejdet, nemlig de mange mindre kvalitetsproducenter i Danmark. Det har flere ministerier fået øjnene op for, samt har jeg været med til at man i brancheforeningen Lokale Fødevarer i Danmark, har oprettet en hæderspris ” Årets Wiuff” opkaldt eftr landmand Søren Brandt Wiuff fra Nordvestsjælland.

Danmark har et enormt potentiale i at udvikle agro/ gastro turismen, og kan med den rigtige indsats få både flere interessante turismeprodukter, men også være de steder hvor Danske forbrugere kan komme tæt på den rå varer, så vi på sigt får lidt bedre madforståelse.

Der har gennem mange år været give mange millioner til mindre fødevareproducenter via LAG ordningen – helt præcist vides ikke min vi taler om cirka 40-50 procent af de bevilligede beløb nationalt, hvor fødevare på en eller anden måde er involveret. Det gør så at der er en masse Hardware ude i landdistrikterne, der relativt nemt kan hjælpe videre til at blive både mere rentable og bidrage endnu mere til både lokalbefolkningen og økonomien. Det kræver blot udviklingsfokus rettet specifikt mod den gruppe mikrovirksomheder

Alternative afsætning af lokale fødevarer er ligeledes stærkt stigende. For ganske få år siden talte man om at der i Danmark ikke var en markedskultur – Det var der ikke nej, men man skal starte et sted, og det var der nogle flittige dygtige ildsjæle der tog til sig og eksempelvis har Grøntmarked i hovedstaden vækstet kraftigt, og producenter ser en stor afsætning af denne vej.

Et andet eksempel på at markedskultur er i vækst er på det sydlige Sjælland, hvor Oremandsgård gods i flere år vedholdende har holdt bondemarked , med det resultat at der nu er flere hundrede handlende fra både nær og fjern.

Markedskulturen er i den grad en mulighed for helt små producenter. For få år siden var jeg på studietur med Torvehallerne i København til London, hvor der er en særdeles veludviklet og struktureret markedskultur, og dette kan sagtens med tålmodighed og dygtighed udfoldes i Danmark.

Regler og papirtosseri er også ved at blive håndteret fra flere myndighedssider – Der er mange tåbelige regler i forhold til mindre fødevareproducenter, da vores regler ofte er baseret på Danmarks industrielle fødevareerhverv, men det ser ud til at være under afvikling, og mindre bøvl og papirtosseri.

Forbrugerne er de vigtigste i hele ligningen med at få lokale fødevarer frem, og der har egentlig længe været en vis villighed fra forbrugerne til at købe lokalt, men det er ofte strandet på en manglende tilgængelighed. Det er ved at være løst takket være store spillere tager sagen alvorligt og spiller et fair spil overfor producenter.

Vi ser ligeledes en stor fokus på ultraforarbejdet fødevarer, hvilket også fremmer den simple og enkle råvarer, og giver det mere fokus. Eksempelvis har vi gennem de seneste tid set en voldsom fokus på plantebaseret fødevarer ( Frygteligt ord), og der har det hele tiden været min påstand, at vi skal huske vores almindelige grøntsager og frugter, og ikke tro verden fikses med industrielt forarbejdet bælgfrugtesmat. Vi skal hylde alle vores flere tusinde sorter grøntsager, og gøre den interessante at lave mad af, og måske starte bølgen af mindre kød, med en kartoffel mere og en frikadelle mindre.

Uro i verden bør ikke gøre os unødvendigt bange, men vi skal også se på den fare der konkret er i forhold til vores mad på tallerken – Vi så det lidt da Covid 19 hærgede i landet – Der var forsyningsproblemer med flere varer. Ligeledes har vi en konkret klimaudfordring, hvor vi pludselig ser store globale leverandører stoppe produktion, på grund af tørke eller for meget vand, hvilket også har indflydelse på det vi kan forvente at fylde i indkøbskurven i fremtiden.

Jeg har længe talt og skrevet om lokale fødevaresystemer, og de har nok tidligere været mest nice to have, men går nu mere over i kategorien “Need to have”. Vi skal til at tænke på hvordan vi kan have en daglig forsyning af mad i et lokalt fødevaresystem, der ikke er afhængigt af den globale situation. Som alt muligt andet, så viser tidligere tider, at hvis man skal , så kan man. Men det gør ikke noget at være forberedt på en krise, selvom vi ikke lige nu tror på den kommer til at være så alvorlig som man kunne forestille sig. Vores mad er den nederste del af behovspyramiden, og det gør også at hvis ulykken indtræffer så er lokale fødevarer lige pludseligt gået fra højt i behovspyramiden til at være det grundlæggende, hvilket vi bare skal være glade for at kunne efterkomme. Mange lande kan slet ikke producerer deres mad selv, men det kan vi sagtens i Danmark, hvis behovet skulle opstå. Det kræver som sagt en helt anden tilgang til vores fødevaresystem, men det er jeg helt sikker på bliver håndteret hvis eller når behovet opstår.

Der er også en helt anden, men meget vigtig pointe i et lokalt fødevaresystem, og det er at pengene bliver lokalt/regionalt/ nationalt. Det siger sig selv, at hvis man køber hos en meget stor global spiller, så er der ikke meget der kommer dit lokalområde til gode.

Summa summarum, så er der gevaldig vindstyrke i forhold til lokale fødevarer, hvilket også giver mig en tro på at da vi tidligere på året startede brancheforeningen Lokale Fødevarer i Danmark, gjorde det rigtige. Der manglede en samlende enhed for denne kategori, hvilket vi også har fået bekræfte med de mange interessante møder vi har været til i forhold til kommende samarbejdspartnere, der både tæller grossister, detailhandlen, ministerier, og tværfaglige partnerskaber.

2025 og frem bliver spændende, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at det vi ser nu er særdeles anderledes end tidligere – Jeg har været med de sidste 20 år og kan i den grad se et gevaldigt gearskifte. Vi ser om et år hvordan det er gået, og så korrigerer vi planen for 2026 og frem derefter

^{Godt nytår – Jesper Zeihlund}