Lokale Fødevarer: Fra Luksus til Livsnødvendighed

2f1c1c59 3b18 47b1 bee2 2836a342f9cd

I de seneste fem år er lokale fødevarer gået fra at være en luksuriøs ”nice to have” til en eksistentiel ”need to have.” Denne forvandling er sket i lyset af flere globale og nationale kriser, som tydeligt har afsløret svaghederne i de globale værdikæder, der ellers har domineret fødevareerhvervet i et halvt århundrede.

Jesper Zeihlund, en erfaren stemme inden for strategisk og praktisk arbejde med lokale fødevarer, har gentagne gange advaret om de udfordringer, der lurer bag en overafhængighed af globale strukturer. Han understreger, at det ikke kun handler om forsyningssikkerhed, men også om at sikre en bæredygtig fremtid for danske producenter og forbrugere.


Krisernes Kollaps af Værdikæden

De sidste fem år har været præget af tre store kriser, som alle har belyst udfordringerne ved en globaliseret fødevareproduktion:

  1. Covid-19-pandemien: Pandemien afslørede, hvor sårbare globale værdikæder er over for forstyrrelser. Lukkede grænser, forsinkede transporter og mangel på arbejdskraft førte til tomme hylder og stigende priser. Mange danskere blev for alvor bevidste om afhængigheden af importerede fødevarer og manglen på lokale alternativer.

Jesper Zeihlund påpegede dengang, at pandemien burde være et vækkeur for danske politikere og virksomheder. ”Vi har haft en tendens til at tage forsyningssikkerhed for givet, men covid viste, hvor skrøbeligt systemet er,” udtalte han i 2020.

  1. Krigen i Ukraine: Som en af verdens største producenter af korn og solsikkeolie har Ukraine krigens udbrud forværret den globale forsyningssituation. Danmarks afhængighed af internationale markeder blev endnu tydeligere, da priserne på basale fødevarer steg dramatisk, og forsyningssikkerheden blev truet.

Zeihlund kommenterede: ”Vi må spørge os selv, om det er forsvarligt at være så afhængige af import, når verden er så ustabil. Lokale producenter kan være nøglen til at sikre en mere stabil forsyning.”

  1. Klimaændringer: Ekstreme vejrfænomener har ført til misvækster i tidligere sikre produktionsområder. Regioner, der traditionelt har eksporteret fødevarer, oplever nu selv mangel. Dette har skabt yderligere pres på Danmark, der trods sin landbrugsproduktion er afhængig af importerede råvarer og forarbejdede produkter.

”Klimaændringerne gør det klart, at vi skal gentænke vores fødevarestrategi. Det er ikke bare et miljøspørgsmål, men et eksistentielt spørgsmål for vores fødevareforsyning,” siger Zeihlund.


Et Landbrugsland Uden Selvforsyning

Danmark har historisk været kendt som et landbrugsland, men denne status dækker over en bekymrende realitet: Vi er ikke længere i stand til at forsørge os selv med fødevarer.

Centraliseringen og outsourcing af forarbejdning og forædling af fødevarer har svækket Danmarks selvforsyningsevne. Store dele af værdikæden er flyttet til udlandet, hvilket gør Danmark afhængig af internationale aktører og reducerer vores evne til at klare os selv i krisetider.

”Vi har udviklet et system, hvor råvarerne ofte forlader Danmark for at blive forarbejdet og så vender tilbage som færdigvarer. Det er hverken effektivt eller sikkert,” udtaler Zeihlund. Han peger på, at denne udvikling er sket på bekostning af små og mellemstore producenter, som har svært ved at finde fodfæste i et monopoliseret marked.

Konsekvensen af denne afhængighed er, at Danmark har mistet evnen til hurtigt at tilpasse sig i krisetider, hvor internationale forsyninger svigter. Dette skaber en akut risiko for både økonomien og fødevaresikkerheden.


Vigtigheden af en Ny Brancheforening

For at imødegå disse udfordringer er der behov for en samlet stemme for lokale fødevareproducenter. En ny brancheforening spiller nu en afgørende rolle i at:

  1. Organisere og styrke producenter: Foreningen kan fungere som en platform for videndeling, netværk og politisk interessevaretagelse, der sikrer bedre vilkår for små og mellemstore producenter.
  2. Fremme decentralisering af produktion: En brancheforening kan arbejde for at skabe incitamenter til lokal forarbejdning og forædling, hvilket styrker både forsyningssikkerhed og lokalsamfund.
  3. Sætte fokus på bæredygtighed: Ved at fremme kortere værdikæder og støtte producenter, der prioriterer klima og biodiversitet, kan en brancheforening bidrage til en grønnere fødevaresektor.
  4. Bryde monopollignende strukturer: En organiseret indsats kan skabe bedre adgang til markedet for mindre aktører og modarbejde dominansen fra større virksomheder.

Jesper Zeihlund ser en brancheforening som en nødvendig katalysator: ”Vi skal have en stemme, der kan tale producenternes sag og sikre, at lokal produktion bliver prioriteret politisk og økonomisk.” – Derfor skabte vi Lokale Fødevarer i Danmark


Genopbygning af Lokale Værdikæder

Løsningen på udfordringerne ligger i en massiv investering i lokale værdikæder. Dette indebærer:

  1. Støtte til lokale producenter: Små og mellemstore landbrug skal have adgang til investeringer, der gør det muligt for dem at konkurrere med de større aktører.
  2. Decentralisering af forarbejdning: Forarbejdning og forædling af fødevarer skal flyttes tilbage til Danmark. Mindre, lokalt forankrede forarbejdningsenheder kan styrke både forsyningssikkerhed og lokalsamfund.
  3. Fremme af kortere værdikæder: Ved at reducere afstanden mellem producent og forbruger kan vi minimere risikoen for afbrydelser og samtidig reducere klimaaftrykket.
  4. Regulering af markedsdominans: Det er nødvendigt at sikre, at monopollignende strukturer i fødevaresektoren brydes op, så der skabes plads til flere aktører.

Desuden bør der etableres politiske rammer, der fremmer lokal produktion. Disse rammer skal inkludere skattefordele for små producenter, støtte til innovation i forarbejdningsteknologi og styrket fokus på bæredygtighed i fødevareindustrien.


Et Værdiskifte i Fødevareindustrien

Overgangen fra globale til lokale strukturer i fødevareindustrien kræver et grundlæggende værdiskifte. Det handler om at prioritere kvalitet, nærhed og bæredygtighed frem for stordrift og lave omkostninger. Forbrugerne har en central rolle i denne proces ved at støtte lokale producenter og efterspørge varer med kortere værdikæder.

Jesper Zeihlund afrunder: ”Hvis vi skal sikre en robust og bæredygtig fødevaresektor, skal vi handle nu. Det kræver politisk vilje, investeringer og en kollektiv indsats fra producenter, forbrugere og beslutningstagere.”

Danmark står ved en skillevej, hvor valget mellem fortsat afhængighed af globale strukturer eller en styrkelse af lokale løsninger vil afgøre fremtiden for landets fødevareforsyning. Det er tid til at placere de lokale producenter i centrum af løsningen og sikre en stabil, bæredygtig fremtid for kommende generationer.