Debat – Sjælland og øerne kan blive Danmarks stærkeste fødevareregion

Af Jesper Zeihlund, direktør i Local Food Mind samt stifter og formand for Lokale Fødevarer Danmark

Sjælland var på mange måder dér, hvor den moderne samtale om lokale fødevarer for alvor begyndte. Da det nye nordiske køkken tog fart, skete det især i København, hvor restauranterne blev det store udstillingsvindue for en ny måde at tænke råvarer, sæsoner, sted og kvalitet på. Men råvarerne kom ikke ud af den blå luft. De kom fra jorden, fjordene, frugthaverne, markerne og de mange dygtige producenter på Sjælland, Lolland-Falster og Møn. København blev scenen, men Sjælland og øerne var spisekammeret.

Nogle producenter var med længe før, begrebet lokale fødevarer blev moderne. Søren Wiuff er et oplagt eksempel på en producent, der tidligt blev et stærkt navn på den københavnske madscene, fordi kvaliteten, håndværket og fortællingen var i orden. Siden er mange flere kommet til, og i dag rummer Sjælland og øerne en enorm bredde af producenter, råvarer og lokale madfortællinger. Den sydlige del af Sjælland, Lolland-Falster og Møn har frugt, bær, grønt, specialiteter og nicheproduktioner. Stevns og Østsjælland står stærkt på frugt, grønt og gode råvarer. Odsherred har Lammefjorden, Dragsholm og en stærk madfortælling. Området omkring Holbæk har over tid udviklet en imponerende mangfoldighed af lokale nicheproducenter. Og vin er efterhånden en hel fortælling i sig selv: Sjælland og Møn er blandt de mest interessante vindistrikter nord for Tyskland.

Jeg kunne blive ved, for næsten hver egn har noget særligt. Men pointen er, at potentialet slet ikke bliver udnyttet godt nok. Alt for mange kommuner arbejder, som om de hver især skal “være den”. Hver kommune vil have sin egen fortælling, sit eget brand, sit eget projekt og sin egen lokale profil. Det er forståeligt, men det er ikke klogt, hvis målet er at skabe reel udvikling, mere turisme, stærkere producenter og større afsætning. For udenlandske turister ser ikke kommunegrænser. Hvis man er i København og vil opleve fødevarer, vin, gårdbutikker, restauranter, landskaber og producenter, så er Sjælland og øerne et nærområde. Det afgørende er ikke, om oplevelsen ligger i Odsherred, Stevns, Møn, Holbæk, Sorø eller på Lolland-Falster. Det afgørende er, om der findes en samlet fortælling, som er let at forstå, let at finde og let at købe ind i.

Det samme gælder restauranterne i hovedstaden. De er i bund og grund ligeglade med kommunegrænser. De ser på kvalitet, pris, leveringssikkerhed og den enkelte producents fortælling. For dem er Sjælland og øerne det lokale spisekammer. Det er her, mange af de råvarer findes, som kan give hovedstadens køkkener identitet, kvalitet og nærhed. Derfor skal vi holde op med at tænke for småt. Hvis vi virkelig vil udnytte det enorme potentiale i lokale fødevarer på Sjælland og øerne, skal der arbejdes på tværs. Kommunerne skal naturligvis fortsat udvikle deres egne producenter, events, markeder og lokale madfortællinger, men det bør ske som en del af en større regional og national struktur.

Tidligere lavede Region Sjælland gennem en årrække et vigtigt arbejde med regionale udviklingsprojekter, som fremmede fødevareagendaen. Det arbejde skabte samarbejde, viden, netværk og udviklingskapacitet. Men med den nye regionale virkelighed risikerer vi, at netop den tværgående kapacitet forsvinder ud mellem hænderne på os. Det er ikke bare et administrativt problem. Det er et tab af udviklingskraft. Over tid taler vi om millioner af kroner, viden, projektledelse, netværk og fælles retning, som ikke længere har et naturligt hjem. Og det sker på et tidspunkt, hvor lokale fødevarer netop burde være en del af løsningen på nogle af de store dagsordener: landdistriktsudvikling, turisme, grøn omstilling, erhvervsudvikling, madkultur, bosætning og nye arbejdspladser.

Derfor er der brug for politisk handling. Regeringen bør anerkende, at lokale fødevarer ikke kun handler om hyggelige gårdbutikker og markeder i weekenden. Det er en strategisk udviklingsdagsorden. Det handler om værdiskabelse i landdistrikterne, stærkere fødevarevirksomheder, turisme, Danmarks gastronomiske position og en mere konkret forbindelse mellem jord, bord og borger. Vi har brug for en indsats på tre niveauer: lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt skal kommunerne styrke producenterne, skabe synlighed, arbejde med madoplevelser, markeder, skoler, turisme og lokale partnerskaber. Regionalt skal Østdanmark gå i takt, fordi Sjælland, Lolland-Falster, Møn og hovedstaden hænger sammen som fødevareregion. Hovedstaden er det store marked og udstillingsvindue, mens Sjælland og øerne er spisekammeret. Den sammenhæng skal organiseres langt stærkere, end den er i dag. Nationalt har Danmark brug for et samlet overblik over lokale fødevarer: Hvem producerer hvad? Hvor findes potentialerne? Hvilken viden virker? Hvordan hjælper vi producenterne konkret? Og hvordan skaber vi samarbejde, inspiration og afsætning på tværs af landet?

I Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark arbejder vi netop nu på en løsning, der kan samle området stærkere. Ikke for at fjerne det lokale særpræg, men for at give det lokale en større platform. For lokale fødevarer bliver ikke mindre lokale af at blive organiseret klogere. Tværtimod. Hvis vi vil have flere stærke producenter, mere gastro- og agroturisme, flere lokale arbejdspladser og en tydeligere dansk madfortælling, skal vi turde samarbejde på tværs. Sjælland var dér, hvor meget af den moderne fortælling om lokale fødevarer begyndte. Nu er tiden inde til, at Sjælland og øerne igen tager føringen — ikke kommune for kommune, men som en samlet fødevareregion og et samlet spisekammer for hovedstaden, for Danmark og for de gæster, der kommer hertil for at smage, hvad et sted kan være.